3 dage med miinto.dk

Nov 14, 2009

Det er lørdag morgen og jeg har næsten lige sendt mine fantastiske medarbejdere hjem efter 3 dage med fuld skrue på miinto.dk...

Den sidste tid har været lidt kaotisk (af flere grunde) - lad mig starte med at få én ting offentliggjort: jeg arbejder nu 99% for miinto.dk! Jeg siger 99% da jeg stadig, sideløbende, har gang i et par andre projekter (ikke miinto-relaterede), der dog meget snart er ved at være en sit eget domæne værdig (jeg skal nok komme mere ind på dem, på et senere tidspunkt).

Færre projekter = mere fokus!

Jeg har de sidste par år arbejdet for flere forskellige kunder, på mange forskellige projekter, nogle interne, nogle eksterne - men der har generelt hele tiden været rigtig mange bolde i luften på én gang. Nu glæder jeg mig til at kunne koncentrerer mig om nogle ganske få projekter, hvilket jeg forventer vil gøre dem til intet mindre end verdensklasse!

99% på ét projekt betyder sku at der bliver troet på projektet! Og miinto.dk har da også virkelig fart på for tiden; så meget fart, at det som udvikler til tider kan være svært at følge med. Jeg har flere gange oplevet at måtte stoppe en samtale og sige: "Jamen heeeey, stop og halv, hvor fanden skal vi smide den ide hen?", hehe - ideer og ønsker om nye features vælter frem hele tiden, og tungen skal holdes lige i munden, for at få prioriteret og ikke mindst frasorteret, godt fra skidt.

Det store ide-flow var også én af grundene til at vi valgte at tage en 3 dage ud kalenderen, til intensivt, at få styret vores alles ideer og forventninger ind på samme spor - og hold da kæft det har givet porte! Liiidt frustrerende kan det synes, at man måske ikke har fået kodet så meget som man normalt ville have gjort - men nu er linierne lagt, nu er der klare mål for hvor vi alle gerne vil hen med projektet - nu skal der eksekveres! Så er man butik på miinto kan man forvente gode tider i vente, med massere af nye feature og ikke mindst et overordentlig boost på brugervenligheden - er man ikke med på miinto, men har en butik (off- såvel som on-line), så er det bare med at komme på vognen nu ;)

Comments

comments powered by Disqus