Albino Joppe og Reje-kopper?

Jul 12, 2006

Idag var jeg ved stranden med min kæreste. Oprindeligt var vi bare afsted, for at slippe lidt væk fra byen, samle lidt strandskaller og sådan ... Men strandturen skulle vises sig at blive mere end det.

Klokken var omkring 17.30, og der var ikke mange mennesker tilbage på stranden. Lidt bonde-brune turister sad med grill og øl ved deres ene side, og våde hunde ved deres anden (jeps, alle hundene var våde!).

Vi gik den romantiske tur langs vandkanten, soppede lidt, og fik da også samlet lidt strandskaller... Da vi pludselig gjorde vores første opdagelse! Se Albino Joppa i fuld størrelse.Der lå han, lige så uskyldig, våd og forladt - Joppa. Mulvappen Joppa, fra "Reda Joppa, død eller levende!" - Det var i hvert fald det scenariet lignede. Joppa er godt nok blevet albino, blevet til en bjørn med sløfe og har mistet et ben. Savner du denne bjørn, har vi lagt den lige så blidt i dejlige grønne omgivelser på bisnap strand, ca. 2 km. udenfor Hals.

Vi gik videre... med blikket i sandet, forhåbningsfulde om at vi også skulle finde rav eller andet af værdi, faldt vi over vores anden opdagelse!

Se rejekoppen i fuld størrelse.Der i sandet, blandt adskillige ødelagte muslinger og opvaskede brandmænd, fand vi en helt ny dyreart - Jeg har i hvert fald aldrig set noget lignende. Dyret ligner mest af alt en krydsning mellem en reje og en edderkop, hvorfor vi meget logisk har valgt at kalde det for en rejekop.

Kender du til denne art? Har den et navn? Hvis ikke, påtager jeg mig hermed alle rettigheder til navngivningen ...

Comments

comments powered by Disqus