Når AJAX er bedst

Sep 23, 2008

Jeg har tidligere haft skrevet om Hijax og for nyligt om Hijax i praksis, emner hvor prædiken går på hvor vigtigt det kan være ikke at udelukke "dem som ikke kan afvikle Javascript"... men der findes dog også de modsatte eksempler - hvor "de" bare skal blive væk!

Sidste gang jeg skiftede design m.m. her på bloggen tog jeg hijax-princippet til mig, hvilket f.eks. har gjort, at man nu kan søge "live" med Javascript og "almindeligt" uden Javascript. Jeg ville have brugt samme teknik til kommentering, men kom aldrig længere end til at man kunne kommentere via et "normalt" POST.

Blog spam helvede 

At have en ganske almindelig standard HTML-formular er, nu til dags, næsten det samme som at sige "Jeg vil gerne være offer for al jeres lorte-spam - bare fyr løs". Det var i hvert hvad resultatet for mig...

Heldigvis havde jeg implementeret Akismet Antispam, og havde i min administration rimelig nem mulighed for at se hvilke kommentarer der var spam... men ærlig talt, det er sku liiiidt irriterende at være nød til konstant at slette spam-kommentarer! Man kunne selvfølgelig bare lade være med at gemme de kommentarer Akismet tror er spam - men man kan jo aldrig vide sig sikker?

Følgende screenshot var resultatet af ikke at have været ved computeren en ellers så stille og rolig søndag - Mandag morgen; vær så god at slette spam!

60 nye spam kommentare!

Spam kan mindskes med AJAX!

Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at få implementeret kommentering med AJAX, ligesom i det gamle design. Men ikke nok med det - jeg har nu helt fjernet muligheden for at kommentere, hvis man ikke har Javascript understøttet! Jeps, det er grove løjer, men jeg har set mig nødsaget til det → se ovenstående screenshot .

Faktisk har jeg haft det nye "setup" til at kører i et par dage nu, og indtil nu er der ikke kommet en eneste spam-kommentar igennem - Herligt!

Kommenteringen er testet i IE 6 og 7 + Firefox 3 til Windows samt Firefox 3 og Safari 3 til Mac - skulle der være nogen derud, som ikke synes at kunne få det til at virke må I MEGET GERNE skrive mig en mail på "admin[snabela]simon-jensen.net".

Comments

comments powered by Disqus