Songbird – et alternativ til iTunes
sep 03
Apps ipod, itunes, linux, musik, songbird 19 Comments
Bruger du iTunes og hvorfor?
Jeg har længe haft blandede følelser for iTunes. På den ene side kan jeg godt lide iTunes, specielt det at jeg har en alt-i-en applikation. Jeg har en iPod, jeg lytter til podcasts og køber da også min musik online fra tid til anden. Alt dette, foruden selvfølgelig at afspille musik, kan jeg gøre i iTunes. På den anden side er jeg godt træt af iTunes, specielt med henblik på brug af resourcer – Mens dette er gældende for iTunes til Windows, skal det nævnes at iTunes kører en hel del bedre på Mac OS X – men der er jeg jo ikke kommet til – endnu…
Derudover havde jeg længe troet, at der ikke rigtig var noget alternativ til håndtering af iPods, og endelig har jeg aldrig været en stor fan at iTunes´ automatiske fil/bibliotek håndtering. Jeg synes det er langt mere overskueligt at have alle filerne til et album i en mappe, og ikke spredt i flere mapper efter kunstnernavn, som iTunes gør det. Og benytter man ikke denne automatisering skal man manuelt holde styr på sine playlister.
Og så lige det sidste irritationsmoment – iTunes findes ikke til Linux. Selvom det ikke er så tit jeg bruger Linux, ville det være fedt om jeg kunne bruge nogenlunde de samme programmer, lige meget hvilken platform jeg befandt mig på.
Fra Winamp til iTunes
Jeg har “fra starten” af være en inkarneret Winamp bruger. Dengang var der jo kun mp3-formatet, men denne tid har jo længe været forbi. I dag skal vi kunne streame i flere formater, abonerer på feeds, købe musikken online, “læse” musik fra flere medier (USB, Bluetooth m.f.), og med tider synes jeg bare ikke Winamp har kunne opfylde mine behov.
Det var specielt da jeg begyndte at lytte til podcasts, at jeg begyndte at bruge iTunes, og da jeg for nyligt fik en iPod blev iTunes mere og mere den afspiller der blev startet op – og hver gang synes det ikke at virke helt rigtigt, iTunes er bare for tung! Selvfølgelig er det tungerer end Winamp, men behøver det at være så tungt!
Fra iTunes til Songbird
I fustration og irritation har jeg ledt lidt efter et alternativ, og er faldet over Songbird. Songbird ligner ved første øjekast en “sort” version af iTunes, men det skal man ikke lade sig snyde af.
Mens iTunes er bygget til at sælge musik gennem den indbyggede butik (Ja, sådan postulerer jeg, efter som der jo ikke findes en webportal), har Songbird sin force ved at have en indbygget web browser. Faktisk er Songbird bygget på samme motor som Firefox (klappede i hænderne, da jeg hørte det), og har derfor samme mulighed for addons mm. Samtidig er en del af teamet de samme folk, som har arbejdet på Winamp, hvilket også fangede min interesse.
Songbirds integreret web browser
I den integrerede web browser ligger faktisk en stor del af Songbirds salgstale. Songbird introducerer nemlig en hel ny måde at finde musik på – i hvert fald for mig. Mens du browser rundt på forskellige sider, scanner programmet siden igennem for feeds og andre links til musik-medier, hvorefter disse bliver vist i en playliste. Du kan enten afspille de fundne numre som stream eller downloade dem direkte til dit eget bibliotek.
Mens du browser rundt, og adskillige numre/playlister bliver fundet, bliver disse automatisk tilføjet til et “Web Library”, på den måde kan du altid genfinde numre og playlister fra sider, du tidligere har besøgt.
Songbird og iPods
Songbird fungere også fint med iPods. Faktisk er Songbird en del hurtigere end iTunes, specielt ved overførselen. Hvor iTunes til Windows nærmest frøs hele programmet, og konstant skulle “synknroniserer”, fungerer dette meget transparent i Songbird. Perfekt, det var jo netop en af de ting jeg var godt træt af med iTunes – dets overforbrug af resourcer.
Songbird og platforme
Songbird er en Java-applikation – Yieks!. Det tænkte jeg i hvert fald, men der findes jo faktisk nogle udemærket programmer af denne slags derude, tag f.eks. Eclipse og RSS Owl. At Songbird er en Java-applikation betyder at det ganske sikkert har været nemt at porterer applikationen til andre platforme. Jeg nu har testet det på Ubuntu Linux og Windows Vista, hvor det har virket ubeklageligt!
Som en ekstra bonus, hvilket jeg er utrolig glad for, har Songbird en funktionalitet kaldet “Watched Folders“. Jeg har en hovedmappe til alt mit musik, sjovt nok kaldet “musik”. Ved at sætte Songbird til at “holde øje med” denne mappe, kan jeg tilføje og slette musik til denne folder, uden selv at skulle holde Songbird orienteret – også selvom jeg skifter platform! Dette kræver selvfølgelg at man benytter samme harddisk på alle platforme – men gør man det, holder Songbird automatisk dit “bibliotek” opdateret, ligemeget hvilken platform du befinder dig i – Det er fandeme fedt!
Skal du konverterer?
Har du nogle af de samme synspunkter på iTunes, eller et andet program for den sags skyld, så vil jeg da opfordre dig til at prøve Songbird – og nej, jeg er ikke blevet betalt for at skrive dette
jeg er blot en glad mand, der lige har fundet en applikation som jeg er meget glad for.
RSS
Twitter
Flickr
Facebook






sep 03, 2007 @ 17:24:16
Tak for det gode råd
Den vil jeg da prøve at lege med… Fungerer den lige godt på henholdsvis Windows og Linux?
sep 03, 2007 @ 17:40:31
Er sikker op, at iTunes forbliver!!
Men har jo også Mac… Om ti år bruger alle Mac og iTunes
sep 03, 2007 @ 17:59:35
Marcel: Af hvad jeg har erfaret, fungerer det lige så godt på Linux som på Windows.
Sam: iTunes forbliver, det er der sikkert ikke nogen tvivl om. Men nu er det jo også en del af "Mac pakken". Sevl med min ringe viden og erfaring med Mac, er der noget der siger mig, at Mac-brugere ikke er meget for at benytte alternativer til det der kommer med installationen? Men jeg kan jo tage fejl …
sep 18, 2007 @ 15:15:43
Hej!
Du nævner kort iTunes store – er det muligt at integrere denne med sonbird
sep 18, 2007 @ 15:27:56
Hej Kristian – ikke så vidt jeg ved! iTunes store er jo mere eller mindre forbeholdt iTunes. Der findes ikke rigtigt nogen anden indgang til den … igen – så vidt jeg ved.
sep 21, 2007 @ 22:16:51
Hej Simon
Grunden til jeg spørger, er at jeg for nyligt så et program lavet af en (tror det var 16 årig) dreng. Det gjorde det muligt at hente lovligt musik, på alle platforme – inklusiv linux. En bi-effekt var dog at sangene ikke var DRM krypterede – men det brokker man sig jo heller ikke over
Jeg har desuden rodet lidt med Songbird på min ubuntu. Det er jo egentligt lækkert nok, men ikke helt oppe på iTunes standard endnu. F.eks. ville det være rart med en indikator der viser hvilken sang den spiller, på selve playlisten. Det er dog et godt alternativ til mange linux players – specielt nu hvor min Amarok er stået af.
Det er helt klart fremtid i songbird!
Mvh
Kristian
sep 21, 2007 @ 22:23:35
Jeps der lidt vej til iTunes – indrømmet. Men nu er Songbird jo også kun i version 0.2.5, hvor iTunes er i sin 7. version
– Men du har ret, der er nogle ret basale ting som MEGET gerne må komme på plads i næste udgave.
sep 27, 2007 @ 10:57:23
Jeg har installeret Songbird
men kan ikke finde en grundlæggende
Instruktion til programmet?
Venlig hilsen
Lars Andersen
sep 27, 2007 @ 15:56:47
Hej Lars – du kan evt. starte med at se videoen på http://www.songbirdnest.com/screencast/“>http://www.songbirdnest.com/screencast/, hvilket fortæller lidt om hvilke features der findes, samt hvordan disse bruges.
apr 10, 2008 @ 04:00:06
Hej.
Mange tak for det gode tip, det er jo lige det jeg har ledt efter (uden egentlig at lede så meget, troede bare ikke der var et alternativ til min iPod og iTunes). Så vil jeg da helt klart gå ud og prøve Songbird og håber det virker på mit Ubuntu som jeg for nyligt er begyndt at køre med (det fungerer bedre m.h.t. arbejde da det jo ikke rigtigt crasher som jeg synes Windows ofte gør), har også mange af de samme synspunkter omkring iTunes som dig. Men det er jo en all-in-one pakke, så jeg vil da stadig køre med den på Windows ved siden af Linux.
Men rigtig god artikel!
maj 23, 2008 @ 15:33:21
Hej!
Det lyder alt sammen kanon og jeg har også hentet og installeret dette program, i håb om en mindre krævende afspiller end iTunes. Findes der andre – fx på niveau med Winamp – til Macintosh?
maj 23, 2008 @ 20:04:49
Hej Jesper,
Jeg ved det faktisk ikke …. har detsvære ikke fået fingerne i en Mac endnu
jun 25, 2008 @ 00:49:15
Den version af songbird jeg lige installerede (0.65) er laaaaaangt mere ressourcekrævende end iTunes (7.6.2.9). Jeg troede heller ikke det kunne lade sig gøre, men det kan det åbenbart. Så hvis I (som mig) ville prøve Songbird for at slippe for en rødglødende CPU, så glem det og hold jer til iTunes indtil videre.
dec 03, 2008 @ 22:52:58
hej Simon
Min kæreste har købt en Asus Eee bærbar med Linux og jeg kan godt download songbird men den kan ikke installere det. Nogle gode ideer?
På forhånd tak for hjælpen..
mvh Rene
dec 03, 2008 @ 23:36:04
Det kører ikke på Java, med på noget der hedder XULRunner, som er en platform The Mozilla Foundation har skabt. Firefox benytter også XULRunner.
dec 06, 2008 @ 22:08:29
@Rene (#14): Jeg har lige downloaded sidste version (1.0) af Songbird til Linux – Jeg tror bare du skal pakke den downloadede fil ud og det er det?!
Nu sidder jeg pt. på en Mac, men proceduren ville være den samme. Åben en kommandoprompt og skriv følgenede:
tar xf Songbird-hvad-nu-filen-hedder.tar.gz
dec 17, 2008 @ 18:24:28
Kristian Øllegaard: Du skriver at en 16 årig dreng har lavet det her program, som gør at man kan downloade lovligt musik. Jeg tror du skal passe på med at tro på det. Det kan kun blive gratis på én måde, og det er hvis pladeselskabet samt kunstneren giver musikken fri, og selv det kan være forbundet med restriktioner. Det er ALTID kunstneren og pladeselskabet der bestemmer over rettighederne. Ikke en 16 årig dreng der koder. Bare lige en kommentar
dec 19, 2008 @ 17:35:49
Simon Quintal:
Den var nu god nok, jeg kan dog se jeg ikke fik beskrevet det særlig godt. Han lavede naturligvis ikke en gratis musiktjeneste, han lavede et program med interface til iTunes – det var en løsning til dem, der gerne vil have lovligt musik, men ikke kan få iTunes (fordi de f.eks. kører linux). Du betalte stadigvæk gennem iTunes for numrene, det var blot selve programmet, eller interfacet han lavede.
Da Apple fandt ud af det, blev det selvfølgelig rimelig hurtigt fjernet igen, efter at Apples advokater fik en snak med drengen ;D
feb 24, 2010 @ 19:50:17
hvad med fra IPOD til songbird…???
Kan det lade sig gøre sidder nemlig med det problem at itunes har slettet en del af min musik og det findes ikke længere på computer men kun på min ipod..