Streaming via Vuze

Apr 30, 2009

Vuze har siden sine tidlige dage, hvor navnet fra Azureus, udviklet sig til at være blevet en hel underholdnings platform - Det sidste nye tiltag er Vuze Mediaserver addon.

Vuze startede ud men "kun" at være en bittorrent klient. Med tiden er klienten blevet udvidet med Vuze HD Network, der giver dig mulighed for at streame og downloade videoer i flere forskellige kategorier. Platformen er også blevet udvidet med automatisk opdatering og mulighed for plugins og nu endelig muligheden for at bruge programmet som en mediaserver.

Vuze Devices (Mediaserver)

Devices er det nye "kodeord" for mediaserver og alligevel giver ordet mening i dette sammenhænge. Vuze mediaserver giver nemlig mulighed for at dele dine medier med flere forskellige enheder - af de mere populærer kan nævnes iPhone, Playstation 3 og XBox 360.

For at benytte mediaserveren til iPhone skal du installerer et ekstra plugin til iTunes (Vuze guider dig igennem dette, faktisk kan du næsten ikke komme udenom det). Noget af det rigtig smarte ved Vuze´s Mediaserver er den automatisk konvertering (transcoding) der sker når man tilføjer filer til sin mediaserver.

Vil jeg f.eks. kunne se en video på min PS3 trækker jeg filen over på fanen PS3, herefter får jeg muligheden for at konverterer til HD eller SD format, som vist på billedet herunder. Noget lignende vil ske hvis jeg tilføjer til iTunes fanen, her skal jeg blot vælge hvilken enhed (iPhone, iPod eller Apple TV) jeg vil konverterer til (Vuze vil angiveligt give dig besked hvis mediet ikke ville kunne afspilles på den valgte enhed).

Vuze Mediaserver - Valg af format Vuze Mediaserver - Valg af enhed

Når medier er tilføjet til mediaserveren listes under den valgte "device" som vist på billedet herunder.

Vuze Devices - Filer på dine mediaserver

Det var smart - eller hva´...

Det skulle jo være fandens om man kunne finde en gratis mediaserver (der rent faktisk virkede) til PS3! Jeg har søgt før, uden held, og må tilstå at jeg desværre heller ikke har haft specielt meget held med Vuze mediaserver (endnu) - rent faktisk (suuuuk) så vinder Windows Media Player stadig hos mig.

Jeg er ved at være bange for at det er min PS3´s netkort der er ringe, for det er totalt tilfældigt om den kan finde min Vuze Mediaserver eller ej.

I de få tilfælde jeg har været heldig rent faktisk at kunne finde og browser lidt rundt på mediaserveren, har min PS3 ikke kunne afspille lyden på ca. halvdelen af videoerne.

Ideen med automatisk tilpasning (transcoding) af mediet synes dog stadig at være fantastisk og der er jo også klistret BETA-mærkater over alt i klienten endnu ... jeg håber på det bedste, og brænder endnu en skive ud til mit ellers nok så trådløse setup .

Comments

comments powered by Disqus