Jeg er begyndt at arbejde mere og mere med at være bevidst om hvad jeg bruger min tid på, og hvormeget af den jeg rent faktisk bruger på hvad – Det er specielt et resultat af at have reflekteret en del over mit noget turbolente 2008, og selvom jeg ikke altid overholder hvad jeg ville ønske, er det alligevel med til at kunne give mig lidt ro indeni – næste skridt må nok være at tænke mere over hvordan jeg bruger min tid bedre?!

Jeg har ikke tænkt mig at udråbe mig selv til motivations-coach eller dets lige, men at fundere og bruge lidt tid på sig selv, mener jeg ikke kan skade nogen…

Hvorfor mister vi motivationen?

Det må jo nødvendigvis, eller burde, være det første spørgsmål man bør stille sig selv, når man oplever at motivationen er faldende?! Hænger det sammen med en episode der har taget meget opmærksomhed i en tid, en ulykke i familien (eller mindre dramatisk), ensformigt-, for lidt eller for meget arbejde eller noget helt andet… Grundene kan, som sagt, være mange.

I mit tilfælde har jeg flere gange oplevet at have mistet motivationen efter at have arbejdet med samme opgave i lang tid – for mig må det ikke blive ensformigt, så begynder jeg at kede mig, og fokus og motivation begynder at falde! Jeg har også oplevet at miste motivationen når en deadline nærmer sig – alt synes pludselig enormt uoverskueligt og skulle helst være forgået “i går”! Omvendt har jeg også haft deadlines, hvor jeg har fået total optur – ideen om at nu skal der fandeme launches, kan være en enorm motivator i sig selv!

I flere af mine tilfælde, synes jeg at have fundet frem til, at min frustration ofte skyldes forkert eller for lidt strukturering af min tid. Whatever the case, så kommer vi ikke udenom, at vi til tider kan rende ind i perioder som disse…

Få dig en pep-talk!

Min bedste løsning, når jeg begynder at miste motivationen, er at få mig en “pep-talk”! Jeg kan ikke lade være med at føle mig noget priviligeret og flotte mig lidt med at kunne gå til folk som Carsten Mikkelsen i sådanne situationer – men mindre kan selvfølgelig gøre det. Vigtigst er selvfølgelig, at den person du går til kan se og forklare de lyse og positive sider af din situation.

I det daglige hiver jeg gerne en Thorborg podcast, eller lignende “motivations-propaganda”, frem. Jeg har gjort det til mit daglige ritual at nyde morgenkaffen til den slags – det virker enormt godt for mig lige at blive mindet om hvor mange muligheder der ligger i mit arbejde, og at arbejdet ikke nødvendigvis “bare skal udføres for at overleve” (selvom det nu aldrig har været mit motto)!

Fixet er ofte det samme – at blive mindet om hvor fed ens situation er, at se muligheder og løsninger i stedet for forhindringer, eller se forhindringen som en mulighed for dig selv at lære noget nyt på! Meget har jeg lært i skolen, men jeg har også altid lært bedst, når jeg har fået lov selv at rode med tingene i praksis – og det skal du aldrig være bange for!

Organiser din hverdag … bare en lille smule

Jeg har nu i længere tid haft en Basecamp-konto uden rigtig at have fået brugt den, i en tid brugte jeg systemets todo-lister meget, men nu har jeg fundet lykken i 37 Signal´s andet produkt Backpack. Nu starter jeg efterhånden ikke en projekt uden at oprette en såkaldet “page”. Pages er fantastiske – de kræver ikke specielt meget tid at sætte op, er simple og overskuelige, og alligevel synes jeg ikke at mangle noget. Samtidig holder de mig fokuseret, ved at jeg heletiden kan se hvad jeg mangler at udfører ved at tilføje og vedligeholde en simpel todo-liste (som i Basecamp).

Et anden, og ælgamment, værktøj jeg har taget i brug er post-its! Ikke helt i traditionel forstand, men min Mac kommer med en post-it widget, og den bliver nu flittigt brugt til dagens mindre opgaver – igen ikke noget der kræver noget specielt af mig, men bare det at jeg hele tiden kan blive mindet om, hvad det er jeg skal lave i dag og i løbet af den nærmeste fremtid, har gjort en del for mig.

For ganske kort tid siden, signede jeg op til letsfreckle.com, et nyt online timetracking system. Systemet er meget simpelt, du skal blot indtaste hvormeget tid du har brugt på hvad for hvem – 3 felter – efterfølgende kan du se tilbage på ugen der gik (eller andet interval), og se hvormeget tid du egenlig har brugt på hvad! Jeg har godt nok ikke fået brugt det specielt meget endu … men måske man kunne lære noget om sine vaner ved at gøre det?

Slutteligt

…vil jeg bare sige; find dig en motivator/mentor, forsøg at se det positive på din situation (om det så skal være på bekostning af dem i en værre situation), tænk lidt mere over hvad det er der slår dig ud og få styr på det (vær ikke bange for at spørge om hjælp) – og ka du så ha en super fantastisk dag, og må motivationen aldrig forlade dig 

Rigtig meget er der sket i det gangene år, og selvsagt rigtig meget er der lært!

Slut med skole … nu skulle der arbejdes

Efter at have lidt et par nederlag på Aalborg Universitet, flyttede jeg studie til Nordjyllands Erhvervsakademi (NOEA) – et valg der skulle vise sig at være det helt rigtige for mig.

NOEA er en temmelig anderledes uddannelse end universitetet, mere praktisk men samtidig kommer den langt omkring de mange aspekter og begreber en programmør bør være bekendt med. Jeg fandt uddannelsen meget passende til mit temperament og måde at lære på og afsluttede denne i november 2007, fast besluttet på at nu skulle der laves noget andet end at sidde på skolebænken og læse!

Bedst som mit sidste semester er ved at nå sin ende, blev jeg mødt af den virkelige verdens konsekvenser. Min daværende studie-arbejdsplads, Reklamebureauet ReFocus, melder ud at de desvære var på vej i en konkurs! Det gav noget af en klump i halsen, da jeg havde satset mere eller mindre alt på at ReFocus var stedet jeg skulle fortsætte efter min endte skoletid. En kort overgang legede jeg lidt med tanken om at smide en ansøgning hos den virksomhed jeg skrev min afsluttende opgave i, men jeg kunne ikke rigtigt se mig selv arbejde på så store projekter og med noget (for mig) så kedeligt som lagerstyrringssystemer og Oracle databaser, så jeg fik en god snak med gutterne fra ReFocus, hvilket fik fremtiden til at se lidt lysere ud…

3 arbejdspladser på første år!

Efter, og sikkert også under, ReFocus´ konkurs, blev der snakket frem og tilbage med et større, mere etableret, reklamebureau i København Sylvester Hvid & Co. (SHC) – og mens jeg færdiggjorde min uddannelse, blev der oprettet en samarbejdsaftale med SHC, der lød på at vi tilbagestående medarbejdere fra ReFocus skulle kører en online afdeling i Nordjylland for hovedafdelingen i København.

Ansættelseskontrakterne kom, og vi fandt os et “kontor” i Vodskov. Min kæreste og jeg investerede i vores første bil, en fin lille Polo (som desvære ikke holdt så længe), så det ville stadig ikke tage lang tid at komme til og fra arbejde. Jeg kom forholdsvis hurtigt over shocket med ReFocus, og var nu klar til at starte på en frisk med “min nye tilværelse” (set i bakspejlet var det da godt at jeg ikke nåede at få mig en hverdag på ReFocus før det bristede).

Min nye hverdag var mere eller mindre som jeg havde forestillet mig den. Jeg lavede kundearbejde for nye og eksisterende kunder, samt interne projekter til både vores nye online afdeling men også for afdelingen i København – og det passede mig perfekt. Kort tid efter opstarten var vi alle en tur i København for at blive ordentligt introduceret til resten af bureauet, og det var endnu en god oplevelse. Søde rare mennesker, professionelle og samtidig meget åbne og “medgørlige”. Jeg følte mig godt tilpas, passede mine opgaver og nød endelig at få brugt noget af alt det man, de sidste mange år, havde suget til sig på skolebænken…

Lykken skulle dog vise sig at være kort, og ikke mange måneder inde i mit nye job, blev jeg endnu enagang offer for forretningsverdenens hårde hånd. Uenigheder/misforståelser i ledelsen gjorde at SHC Online ikke fik lov at leve ret længe med os som motor – skuffet og frustreret arbejdede jeg de næste 3 måneder ud med temmelig lav morale, en tid hvori det for mig var langt svære end den sværeste eksamen, at finde motivation til ret meget!

Jeg fik mig endelig taget sammen og sagde farvel til min 2. arbejdsplads med en fantastisk ferie til Thailand. Da jeg kom hjem stod min gamle chef fra ReFocus klar til at tilbyde mig endnu et job, og jeg besluttede mig for at give “nyopstartelse” endnu en chance. Sammen har vi jo et fantastisk samarbejde med god forståelse for hinandens rytmer og måde at håndterer tingene på; et forretningsforhold blandet med en god sjat venskab, og det virker nu faktisk ret god for os. Dette blev starten på virksomheden Bamboo Media, hvilket stadig er min arbejdsplads den dag i dag .

Så fik vi jo også hus … og kat(te)!

2008 var også året vi valgte at flytte fra byen – vi endte op med et hus i Klarup, med noget af en jungle til en have (hvilket vi er godt på vej til at have klippet ned). Det er en noget anderledes tilværelse end en 3 værelses midt i byens larm – og vi elsker det!

Kattene på billedet ovenfor var Fedora og Bøf – begge omkom desvære i trafikken på vores “vilde”-villavej, begge i oktober måneder, samme månede som vores første Polo stod af! Idag har vi kun lille Miss Ellie, men hun kræver ca. lige så meget opmærksomhed alene, som de to gamle katte gjorde til sammen .

Jeg tager meget med ind i næste år

At endelig komme igang med at arbejde, har været en ting jeg har set frem til i længere tid nu, men det er ikke altid lutter lagkage! Du får ikke altid bare et forsøg mere hvis “du dumper en eksamen”, der skal vises resultater – hele tiden!

En kat lander måske altid på benene, men den undgår ikke altid bilerne. Mennesker lander bestemt ikke altid på benene, specielt ikke når de står på ski! Bilerne undgår vi desvære heller ikke altid, men heldigvis er der noget der hedder forsikring.

Af mere positive ting har jeg fundet mig selv rigtig godt tilpas som hus- og have-ejer, jeg nyder at komme lidt mere ud. Jeg har fundet ud af, at jeg har brug for at tage mig nogle gode pauser fra arbejdet med computer og programmering i ny og næ – det tror jeg generelt er rigtig sundt!

På det sidste har jeg tænkt mere over min arbejdsrytme, eller rettere manglen på samme. I det kommende år skal jeg arbejde på at være noget mere organiseret, og har allerede en masse ideer til hvordan det skal gribes an (der kommer nok et indlæg om dette, når jeg har prøvet det lidt af).

Jeg har tons af andre emner og episoder som jeg gerne ville ud med, men ovenfor synes jeg at have nævnt nogle af dem som har fyldt mest hos mig i 2008. Nu håber jeg bare 2009 vil blive knap så turbulent, med færre skader, flere rejser, massere af gode oplevelser med arbejdet og ikke mindst mere tid til mine kammerater og familie…

Jeg har tidligere haft gang i et lille tankeeksperiment om hvorvidt programmering kunne siges at være en kunstform? For at afslutte den sang, vil jeg lige henvende opmærksomheden på et lille banner jeg fandt på WordPress´ tema-download-side.

I dag blev jeg “artistisk” igen, og besluttede mig for at tage computeren med på et lille roadtrip…

Jeg kan forestille mig, der er flere derude, som krøller tær, og tænker “Damn, så bliver man vidst ikke mere nørd?!” – jer om det, men “arbejdet/opgaven” kunne jo være hvad som helst (man kunne tage med på farten, vel og mærket).

Ideen kom faktisk pga. lidt at et dilemma. Jeg har for godt en uge siden, sat denne lørdag i kalenderen, da jeg har lovet min faster at hjælpe hende med en hjemmeside, til et projekt hun er igang med (jeg har det bedst med at overholde hvad jeg lover). Samtidig var motivationen ikke ligefrem i top, og jeg trængte til at komme lidt ud. Løsningen blev så denne mellemting, at tage arbejdet med ud – Og nej, jeg er ikke nødvendigvis én af dem, som overhovedet ikke kan lade arbejde ligge. Jeg synes efterhånden selv, at jeg er rimelig god til at sige fra, hvis jeg ikke mener at kunne løfte en opgave, hvad end grunden skulle være.

Anyways – jeg pakkede den bærbare ned, og smuttede ud i bilen. Jeg havde ingen anelse om hvor jeg skulle køre hen, men blot, at jeg trængte til at komme ud af byen. Lang historie kort – jeg endte med at køre et godt stykke udenfor Aalborg, og fandt en stikvej ned til fjorden. Det “fantastiske” februar-vejr gjorde det faktisk bare mere hyggeligt i den varme bil, med blæsten og småregn udenfor. Jeg blev ved fjorden et par timer, og kom faktisk rimelig langt med opgaven.

Ja, det var så mit, lidt underlige, foretagende denne lørdag eftermiddag – Har du lavet et lignende stunt, og hvad fik du ud af det?

Jeg tror faktisk ikke jeg har skrevet om det før nu, men i november 2007 blev jeg og en håndfuld andre datamatikere færdig med vores uddannelse. Jobmulighederne er fantastiske for IT-uddannede lige nu, hvilket også har betydet at flere af os er gået direkte ud i job – og det ved jeg, ikke fordi jeg nødvendigvis har snakket med “de andre”, men fordi de har “reklameret det”!

Vi vil være (sociale) online

På et hvilket som helst studie (siger mine erfaringer mig og har jeg ladet mig fortælle), er det langt fra alle folk man snakker med. Uden at jeg nu regner med at komme til at virke specielt sær, tør jeg godt at sige, at jeg på mit nu overståede studie, kun mødte to personer som jeg kunne forestille mig, at jeg fremover ville komme til at snakke mere med. Ikke at resten ikke er sociale, venlige, gode mennesker, men sådan er det nu engang – nogle mennesker falder man i hak med, snakker godt med osv., og så er der “de andre”. De er der, man kan snakke sammen når man mødes, men ellers ser man dem ikke - Sådan er der flere der har haft det, og det ser jeg nu ikke noget galt i.

Der hersker en hvis tendens, og jeg ved faktisk ikke om det kun er hos “de unge”, men folk (inklusiv mig selv) har fået den sjove ide, at de skal være online konstant… Og med nutidens teknologiske gadgets er det jo intet problem. Sidder man ikke med sin bærbar, så har man sin mobil (som efterhånden er en hel computer i sig selv), og så kan man være online mere eller mindre over alt!

Ikke nok med at vi vil være online hele tiden, og kunne tilgå informationer ligemeget hvor vi befinder os – vi vil også fortælle det til resten af verden! I min og mine medstuderendes tilfælde, er vi lige blevet uddannede, vi har fra studiets tid, stadig hinanden som kontakter på messengeren, og mange af os er tilmeldt diverse sociale medier, som f.eks. Facebook, Meetyourmessenger osv. Samtlige af disse medier/applikationer giver brugeren mulighed for at skrive en lille status rapport, og jeg oplever gang på gang, at disse statusbeskeder nærmest reklamere for personens arbejdsplads.

Jeg gør det selv – i stedet for at sætte messengeren på “Ikke til stede” eller lignende, ændre jeg lige min status besked til noget lignende: “På arbejde: www.shol.dk“. Nu ved jeg ikke med andre, men jeg har ligeledes fået den tendens, at jeg liiiige skal se hvad der gemmer sig bag de URLer folk smider med i statusbeskederne… og wupti, vi falder for “reklamen” gang på gang – eller rettere, jeg gør.

Man kan vel kalde det en digitalisering af word to mouth fænomenet… Har du oplevet noget lignende?

Jeg har fulgt podcasten lige fra begyndelsen, og er derigennem blevet introduceret til den hel del fede applikationer og ideer, men med tiden synes showet at have skiftet fokus en smule – eller er det i virkeligheden mig der har skiftet?! Oprindeligt lyder beskrivelsen af showet som følgende:

Business product vs. business case

Som citatet ovenfor også fortæller, går showet hovedsageligt ud på at definerer hvordan WWW pt. skifter – et fænomen som efter hånden er blevet samlet under udtrykket "Web 2.0" – denne klasseficering vil jeg dog ikke komme nærmere ind på i denne post, se i stedet evt. posten "Hvad er Web 2.0 video" eller "Endnu en Web 2.0 video".

Men hvad jeg synes at have opfanget er, at showet er begyndt at ligge mere fokus på de interviewedes business cases – altså hvordan folk bag applikationerne har tænkt sig at markedsfører disse. Det betyder ikke at applikationerne og fænomenet ikke bliver forklaret og debateret, men det betyder at showet måske i virkeligheden kunne tiltrække endnu et publikum, og ikke bare nørdede programmører som jeg – folk som gerne ville lære noget om hvordan man kan søsætte et produkt!

Alt sammen kunne evt. også bare hænge sammen med min egen stigende interesse indenfor iværksættelse og markedføring? Lytter du til "The Web 2.0 Show", og hvad synes du om dette twist? Hvis du ikke gør, vil jeg da opfordre dig til at prøve det.

Som webprogrammør er jeg ikke så glad for design- og farve-opgaver – jeg elsker et fedt design – jeg er bare ikke speciel god til selv at lave dem.

På mit nye arbejde, har vi heldigvis dedikerede designere, som tager sig af alt den slags. Men til tider sker det, at også de har travlt. Dette var tilfældet forleden, hvilket medførte at jeg blev sat til at finde farver som passede ind i et design til en kunde.

Efter at have prøvet mig frem i nogen tid, var det tydeligt at se, at jeg ikke var ansat som designer, hehe… Men heldigvis, kan selv os farvespassere nu også være med.

Color Schemer

Min redning blev Color Shemer. Color Shemer har en online løsning, som automatisk genererer farve-skemaer, bestående af relaterede farver, til en farve du væger.

Du kan vælge en farve, enten ved at indtaste RGB eller HEX koden for farven, eller ved at vælge direkte fra et panel, som vist på billedet herunde. Color Shemer giver dig som sagt nogle forslag. Til disse forslag kan du vælge om farvene (alle de relaterede) skal være lysere eller mørkere.

ColorPix

Skulle du være i tvivl om hvad RGB eller HEX koden er, for den farve du har fundet frem til, evt. ved at se på andre sites programmer eller lignende, har Color Shemer også et værktøj til dette! Dette hedder ColorPix. ColorPix er et lille program som du skal downloade – pt. findes det kun til Windows (kører også fint gennem wine til Linux) – og ser ud som det første billede i denne post.

ColorPix åbner et lille vindue, som du kan zoome fra 100-2800% – Vinduet viser indholdet lige omkring din musemarkør, og viser samtidigt farve-koderne for de farver din mus kører over. Det betyder at du nu kan snuppe en hver farve du ser på din skærm. Når du har fundet din farve, trykker du på en tilfældig tast, og vinduet låser indholdet, og farverne. Herefter kan du klikke på vinduer, og farvekoden er nu kopieret til udklipsholderen – Herefter kan man jo passende, smutter over til Color Shemer Online, og få site et passende farve skema – og vupti, så er man pludselig farve ekspert…

Noget lignende findes hos Genopal – Her kan du bare ikke selv vælge, hvilket specifik farvekode du vil arbejde ud fra. Genopal arbejder mere med harmoni konceptet, hvor et sæt farver (som de har forudbestemt) f.eks. passer på en årstid, eller en stemning.

Kender du lignende værktøjer, kan du linke til dem herunder. Color Shemer har også et par produkter til Macintosh, hvilket jeg ikke har fået prøvet endnu…

Ca. seks gange om måneden, trækker jeg i uniformen, med hvid skjorte og slips, og kalder mig natportier på et hotel her i Aalborg. Og i løbet af de 7½ time min vagt tager, er der intet der er vidst. Det er ufatteligt hvad man kommer til at se – tit og ofte lidt skræmende faktisk. Her kommer den lægeste post jeg længe har skrevet, og dog kun en kort introduktion til mit job i natten…

Jeg har tit stået overfor et voksent menneske, som f.eks. ikke har haft den fjerneste anelse om hvor han/hun boede på hotellet, eller om det overhovedet var det rigtige hotel (sker faktisk tit), og tænkt “så kan det da vidst ikke blive meget værre!“. Ti minutter senere, kan jeg på en af mine rutinemæssige turen rundt på hotellet, støde på en fuld nordmand med pis og pizza på bukserne, sovende i en af hotellets bløde Chesterfields – Svært at have respekt for – men jeg må selvfølgelig følge personen i seng. Engang sov en sådanne gæst så godt, at jeg blev nød til at give ham en lille lussing, før der kom liv i ham – believe it or not, han var faktisk glad for at jeg fulgte ham “hjem”.
Andre gange må man forklare folk, at planterne ikke er sværd man fægter med, at isterninger skal i noget man drikker og ikke kastes med på gangene, at det ville være en hel del bedere at bruge toilettet, end at brække sig ud af viduet, at man nok lige skal tage noget tøj på, når man går rundt på hotellet osv…
Sådan er der så mange dumme ting, som man ikke altid forstår, at folk ikke finder naturlige – Men så er der heldigvis også de gode og sjove oplevelser.

Jeg har nu været på hotellet i et par år efterhånden, og jeg bliver ved med at blive overrasket?!
Mens jeg var under oplærring hørte jeg jo alle historierne fra de tidligere og nuværende potter. Den sidste nat jeg stod sammen med en af “de gavede” kom en fuld skaldet stoder ind og bad om et værelse. Det var ikke ligefrem den type vi normalt ligger på knæ for, så han blev forklaret (i en venlig tone) at vi detsvære ikke havde nogle værelser tilbage… Det kunne han ikke helt forstå, og reagerede med: “Ved du hvad jeg tror? Jeg tror bare du er en grim lille kælling – du skulle have nogle tæsk!“. Jeg var måløs, og faktisk lidt bange for hvad det skulle føre til, men min makker-pot tog det meget roligt. “Nå – Men det ændre altså ikke så meget på antallet af værelser“, hvorefter manden gik ind i døren (bogstavlig talt), bandede lidt og forsvandt ud i natten… ti minutter senere kom han tilbage og sagde undskyld? Det var alt sammen meget underligt på det tidspunkt, men den slags har jeg nu (næsten) vænnet mig til.

Kort tid efter var det min første nat alene på tjansen. Der var heldigvis ikke nogle ubehagelige oplevelser, men et par gange senere var jeg ude for en lidt sjov oplevelse. Jeg sidder i receptionen, i vores baglokale, og læse på noget skolearbejde. Det var en almindelig hverdag, og der var musse-stille. Pludselig hørte jeg noget ude i receptionen, “pssst, hallo – er der nogen?“. Jeg gik ud bag desken, men kunne ikke umiddelbart se nogen. Så kom det igen, “pssst, her over. Kan du ikke lige komme og lukke mig ind“. Bag en væg stak en ældre mands hoved frem, han sagde at han var kommet til at lukke sig ude. Han virkede lidt genert, måske en smule forviret, som han stod der og kun hovedet stak frem.
Jeg har et A-nøgle kort på mig hele tiden, så jeg kan komme ind over alt, så jeg gar over til ham, for at høre nærmere. Da jeg kom rundt om hjørnet, stod han der, vel ca. 60 år gammel, splitter nøgen og holdte sig for dilleren! “Jahh – Du kan jo nok se at vi ikke kan have mig rendende rundt sådan her!” sagde han mens armene røg i vejret – “Nej deeet …” stammede jeg lidt forlegen, mens jeg tænkte at jeg aldrig vil blive gammel. Jeg fulgte den gamle tilbage til hans værelse – som lå to etager over os! På vejen fortæller han, at han vågnede op og skulle tisse, men kom til at gå ud af den forkerte dør. Jeg kunne ikke lade være at tænke “Du undrede dig ikke over hvor stort dit badeværelse pludseligt var? Og at der ikke var noget toilet, da du åbnede døren“. Den gamle mand blev lukket ind på sit værelse, og på tilbagevejen kunne jeg ikke lade være med at grine lidt for mig selv.

I sidste uge var jeg så på igen. Det var en torsdag, hvilket til tider betyder at fulderikkerne skal ud og more sig. Der var dog meget roligt på hotellet, og alt virkede til at det ville blive en stille og rolig aften. Det var det nu i og for sig også – havde det ikke været for en den ca. ½ time jeg førte en, hmmm well, noget sær samtale med en ælre tosset dame. Klokken var ca. 03.00, da damen med de blå tænder træder ind ad døren. Hun havde et pjusket hekse-hår, ja – hun var som taget ud af en tegnefilm – dog rimelig almindelig klædt. Jeg var ikke i tvivl om, at det ikke var en gæst fra hotellet, og da hun åbnede munden, blev det ligesom slået fast med syv-tommer-søm.
Hendes ingangsreplik: “Titanic went down … how do we move along?” – Jeps, så var stilen ligesom lagt. Først prøver jeg at ignorerer hende, men hun bliver ved med at stå og mumle værs. Det er langt fra første gange, at jeg møder et sådanne menneske i natten, og på et tidspunkt bliver man nysgerrig. Hvordan og hvorfor er hun blevet som hun er? Hvad og hvornår gik det galt – for det gjorde det!
Jeg træder roligt ud fra baglokalet, og spørger om jeg kan gøre noget for hende, men jeg får ikke noget direkte svar. Hun blander konstant dansk og engelsk, uden at tale hverken det ene eller det andet særlig godt.
Min nysgerrighed tager over, og jeg spørger om hun har boet i USA. “Yes, on Broadway engang“. Hun har ticks, øjnene flakker rundt i hovedet på hende, mens hun forviret ser sig til højre og venstre. Hun var skuespiller engang begynder hun … “Nu er jeg artist – painter, ser du“… hun er sulten, men jeg har ikke noget at spise på den tid af natten – så hun tager en Smirnoff Ice i stedet for (hmmm).
Mens hun står der, med blå tænder efter at have drukket lidt for meget rødvin, en smøg i den ene hånd og en sodavandsdrink i den anden, kan jeg ikke lade være at prikke lidt til den. Hun ville jo gerne udstå som en “normal” person, godt nok artist jo.
“Hvad laver du egentligt her?” spørger jeg, “Ja – jeg tænker, kom du bare lige forbi her kl. 3 om natten og skulle have en drink?“. Jeg vidste med det samme, at den ikke helt faldt i god jord, og det var nu heller ikke meningen – jeg var interresseret i at høre hendes historie. Som man kunne forvente blev hun en smule fornærmet “Hvad mener du sådan grønlænder, du mener jeg har vadet rundt nede på havnen eller hvad?” sagde hun, nu faktisk rimelig flydende dansk. “Det sagde jeg ikke…” sagde jeg, “jeg spørger bare – hvad har du lavet før du kom herind, klokken er jo temmelig mange?“. Hun begyndte at forklare, at hun havde fulgtes med nogen hun kendte, som lige var gået forbi – Men hun var så glad for det her sted, og kom her tit. Nu kom hun forbi igen, og tænkte om jeg ikke lige kunne give hende adressen på en Roger Tweten, hans skulle havde boet her engang? Jeg gik om bag en computer og googlede lidt … ikke at jeg nogen sinde havde tænkt mig at give hende nogen information om vores boende gæster, om så jeg muligvis kunne. Hun begyndte at fortælle at de var gamle venner osv. men pludselig stoppede hun op. Ticks igen, øjnene rullede et par gange, og hun sagde “Hvem er det der snakker?“. Vi var de eneste to i receptionen. “Det er det lille 42″ fjernsyn lige derover.” sagde jeg (måske) lidt hånligt. “Nååhhh… nogen gange tror jeg det er min mor?!” sagde hun som var det den naturligste forklaring på lyden af en speaker fra TV2 News.
I næste nu falder nogle brocure på gulvet, og jeg som nu synes det er ved at blive sjovt, siger hurtigt “det er  bare spøgelserne“… Hun stire tomt på mig – “No it is God! Are you afraid of God?“. Ja, det var vel hvad jeg kunne forvente af svar, og ved ikke helt hvad jeg skal sige til det. Jeg samler brocurene op, som blot er faldet ned pga. vinden, da jeg var ved at lufte, og siger “Nej – er du?“. “No no no, I´m jews” siger hun, hvilket sætter mig endnu mere af. Så begynder hun på en helvedes masse religiøst snak, og ender med gentagende gange at spørge: “Do I look like a jews?” – Og ja, hun sagde jøder i flertal?
Det hele ender med at hun bæller sin Smirnoff og siger at hun nu vil gå hjem og male et maleri til hotellet!

Bagefter kom jeg til at tænke på, hvordan jeg havde håndteret situationen, og om jeg skulle have gjort det anderledes. Nu var klokken ca. 03.00 på en almindelig hverdag/nat, så der var selvfølgelig ikke andre gæster til stede – men mon ikke hun havde fået et løftet øjenbryn eller to, havde der være det. Det er en problemstilling man tit kan komme i. Der er jo egentligt ikke noget forkert i at en person kommer fra gaden og vil købe noget i vores bar/restaurent – Det er trods alt en af vores indtæktskilder, men skal alle have lov? Og hvis nogen ikke skal, hvordan siger man det så pænt? Ligeledes kan man til tider blive i tvivl om man skal bede en gæst gå, når de tror man har tid/lyst til timers snak om alt og intet. Er det mig der er usocial, eller er det personen overfor der ikke har noget liv? Og hvordan kommer man videre… “Titanic went down … how do we move along?“.

Figuren er taget fra “Rapid Development” af Steven McConnell.

Jeg har min skole 5 gange om ugen, natarbejde ca. 6 gange om måneden og freelance job når tiden tillader det. Derudover bor jeg sammen med min kæreste Louise, som også gerne vil se mig engang imellem, og så er der venner og familie…

I denne uge har vi projekt i skolen. Efter mandagens lektion og arbejde med projektet fra 08.45 til 15.30 tager jeg hjem. Jeg er træt og skal på arbejde om natten – tager en lur, og får ikke lavet så meget før jeg skal på arbejde.
Nu er jeg en af de heldige, som har job der tillader at man godt kan bruge tid på skolearbejde, så jeg har det ikke så slemt med ikke at have nået så meget efter skolen.
Klokken bliver 23.00 og det er tid til arbejde… jeg møder ind, og tiden går. Gennem natten får jeg da også lavet en del, men jeg føler stadig der er meget som skal nåes.
06.45 fri. Tager hjem, spiser, falder om … Zzzzz … vækkeren ringer 12.30 og så er det tid til at komme igang igen. På med kaffen, og frem med computeren.
Jeg havde en podcast for Screamheads som jeg ikke fik publiseret igår. Det går heldigvis rimelig smertefrit (denne gang), og det lader til at jeg kan komme videre i dagens program.
Online med Messengeren og se om gruppen er online. Jeps – Vi snakker lidt frem og tilbage og deler det vi har fået lavet hver især.

Og så gik jeg i stå!
Klokken er ca. 14.00 og så går jeg istå … jeg skal have set på de andres kode, jeg er lidt bagud med en anden freelance opgave, og Louises hjemkomst kl. 15.30 nærmer sig. Ikke at det betyder noget specielt, for hvad jeg kan og ikke kan, men man vil som regelt gerne lige sig "hej" og hygge lidt.
Jeg ser på skole projektet – Men det bliver også bare til at se… Jeg vil hellere lave freelance arbejdet. Tror lige jeg springer over til det … en ½ time senere, efter at have stiret og stiret, finder jeg på at gå tilbage til skole arbejdet – men det er ikke blevet meget mere spændende.
Louise kommer hjem … "tag en pause". Drikker lidt mere kaffe, og får noget at spise. Jeg orker ikke at kode lige nu, så jeg tager lige et spil Super Mario =;).
Nu tager Louise en lur, men jeg har drukket for meget kaffe til at kunne sove, hehe… Jeg tager opvasken, for at komme lidt væk fra computeren, men projekterne laver jo ikke sig selv!

17.30 – sætter mig ind på kontoret i håb om at kunne koncentrerer mig bedere der… nope, mangler stadig motivationen, så jeg begynder at skrive denne post.

Det kan lyde som nogle meget banale "problemer", men jeg kan bare ikke koncentrerer mig om det jeg egentligt skulle… Klokken er 18.05 og jeg føler ikke jeg har fået lavet mere, end jeg havde en ½ time efter jeg stod op!

Hvad gør du på disse dage?
Jeg er åbent for alle foreslag og idéer…