2008 var mit første rigtige arbejdsår, efter jeg blev uddannet på Nordjyllands Erhvervsakademi tilbage i november 2007, mit første år som husejer, og på den lidt kedelige side – første gang jeg er kommet til skade på en skiferie

Rigtig meget er der sket i det gangene år, og selvsagt rigtig meget er der lært!

Slut med skole … nu skulle der arbejdes

Efter at have lidt et par nederlag på Aalborg Universitet, flyttede jeg studie til Nordjyllands Erhvervsakademi (NOEA) – et valg der skulle vise sig at være det helt rigtige for mig.

NOEA er en temmelig anderledes uddannelse end universitetet, mere praktisk men samtidig kommer den langt omkring de mange aspekter og begreber en programmør bør være bekendt med. Jeg fandt uddannelsen meget passende til mit temperament og måde at lære på og afsluttede denne i november 2007, fast besluttet på at nu skulle der laves noget andet end at sidde på skolebænken og læse!

More