I version 6.06 faldt jeg for Live CD fænomenet, derefter opdaterede jeg til version 6.10 med kommandoen: gksu “update-manager -c”.

I Ubuntu 7.04 er det blevet endnu mere brugervenligt – eller også har jeg bare aldrig været opmærsom på det før. Jeg er begyndt at bruger den grafiske Update Manager mere og mere, tror det var et gammelt levn fra Fedora Core, at jeg i starten brugte apt-get kommandoen til dette. I Ubuntu kan man faktisk bruge den grafiske updater – Og nu viser den ikke kun opdateringer til eksisterende programmer, men også selve distributions opdateringer!

Se billeder af den lette opgraderingen – et klik – download, install og setup:
Billede #1, Billede #2, Billede #3.

Udover at man nu kan opgradere til nyeste version ved et par enkelte klik – så er der også kommet nogle andre gotter med i posen. Af dem jeg har fundet mest interessante og markante er følgende:

• Gnome Control Center
• Desktop Effects
• Automatisk Codec Installation (Totem Player)
• Bedere Performace

Gnome Control Center
Gnome Control Center er nu endelig blevet brugbart. Jeg har personligt, sikkert grundet min manglende brug af Linux, manglet et kontrol center, ala det jeg kender fra Windows – Nu er det her. Fra Gnome Control Center, kan jeg nu administrerer alle de ting som jeg tidligere har skulle google og derefter administrerer via en eller anden kryptisk kommando.

Gnome Control Center er opdelt grupper som “Personlig”, “Look and feel”, “Internet og netværk”, “Hardware” og “System”, som alle har genveje til langt de fleste af de programmer man har brug for, for at opsætte sit system.

Desktop Effects
Fantastisk træk – og måske også kun forventet efter den store success diverse Eye Candy Effects har fået – Ja, selv Windows Vista har jo fået fancy pansy effekter. I Ubuntu 7.04 er Desktop Effects nu integreret, dvs. at du ikke skal ud og downloade og installerer 3. parts software, for at få de smart effekter, som desktop-cube og “bevægelige” vinduer. Læs mere om Eye Candy til Ubuntu her.

Automatisk codec installation
Jeg har altid anvendt MPlayer medie afspilleren til at se film med – og gør det også i Windows. Mplayer har én stor code-pack, som blot skal pakkes ud et katelog, og så kan du mere eller mindre afspille alt.

Hver gang jeg er kommet til at bruge Gnomes standard afspiller Totem, har der været problemer med codes, og jeg har ærligtalt ikke ville gøre noget ved det – MPlayer virkede jo fint.

I Ubuntu 7.04, kan Totem afspilleren nu, måske, komme til at give lidt konkurrence – Den søger nemlig automatisk efter passende codes, og installerer dem hvis de bliver fundet. Det har indtil videre virket fint her – selv med streaming.

Bedere performace
Performance mæssigt synes jeg også der er sket noget – det er dog ikke noget jeg kan bevise, men distributionen synes at køre mere stabilt.

Det er specielt skift mellem åbne vinduer (med brugen af Beryls smarte effekter) at jeg har kunne mærke det – Det flyver bare nu!

Som jeg også skrev i denne post, understøtter mit grafikkort (Intel 915GM) ikke Vistas Eye Candy aka. Aero, og det lader der ikke til at være noget at gøre ved. Til gengæld fandt jeg ud af, at man på Acers egen side, har uploadet et par Vista Driver Updates.

Alt samme very good stuff, men overskriften vægter jo et lidt andet indhold, så lad og komme til sagen.

Som med alt nyt, er der altid lige en tid der hedder tilvending – det gælder software-udviklere, såvel som brugerne. Vista har som standard en funktion kaldet "User Control" slået til. Dette gør at man som almindelig bruger skal verificerer og godkende næsten alt hvad man laver. Det være sig at kopierer, slette og installerer noget på ens system-drev. Denne funktion kan dog slås fra, men på denne måde mister man jo noget af den "sikkerhed" der skulle være med VIsta.

Endnu en ny bruger-relateret feature i Vista, er muligheden for at udfører en handling som "Administrator". Man kan på alle eksekverbare filer vælge at kører disse som den bruger man er logget ind med, eller ved at højre-klikke på filen, vælge at kører filen med administrator rettigheder – og dette er nøglen her!
Da jeg skulle installerer Apache Webserver på min Vista box, kendte jeg ikke til denne feature, hvilket resulterede i at jeg ikke fik lov at installerer serveren som en "service". Løsningen er dog forholdsvis enkel, og jeg synes ikke jeg kan forklare det bedre end John Cox gør det herunder:

Ingen tid at spilde – ind på nettet og downloade, brænde ud på DVD og så var jeg ca. klar. Jeg gjorde mig dog alligevel få overvejelser. Jeg partitionere min harddisk, så jeg havde separat partition til Vista, men det var eller også det (dumt)!

Installationen, og det skal de have, er en del nemmere og hurtigere end i Windows XP, og snart var jeg igang! Godt en ½ time tog installationen, hvorefter mit første “dohh” lyder. Det er ikke længe siden jeg fik Ubuntu 6.10 & Beryl op og kører (kører som en drøm forresten), i hvilken forbindelse jeg også installerede Grub boot-manager, så jeg kunne dual-boote Ubuntu og Windows XP. Windows Vista kommer med sig egen boot-manager, og tager absolut ikke højde for en linux-distribution, he… Væk var Grub, og væk var min indgang til Ubuntu – dog kunne jeg stadig starte Windows XP op.

Ohh well … jeg finder nok ud af det, tænkte jeg. Vista starter op, og da jeg logger ind fades der dejligt ind på skrivebordet – Weee… Men så stopper det fede! Vista starter automatisk en Velkomst manager op, som giver mulighed for at sætter de mest almindelige indstillinger, samt giver en masse oplysninger omkring din computer. F.eks. findes et nyt pointsystem, som giver din computer karakterer for f.eks. mængden af ram, CPU-kraft, diskplads, og grafiske egenskaber. Her kommer 2. “dohh“… Jeg fik 1.0 – absolut laveste score =;(. Jeg lader blikket løbe fra kant til kant på skærmen, og hov, hey … det er slet ikke phong?! Jeg finder frem til indstillingen, hvor man kan bestemme hvor grafiks kontra hurtigt man vil have Vista til at være, og giver den fuld gas på grafikken – men ingenting sker?

Ind på nettet, og google på Vista mit grafikkort…. 3. “dohh“… Hvis du er ejer af en computer med Intel 915GM chipset grafikkort, så får du ikke meget ud af Vistas Aero-effekter – læs mere her. Jeg mukkede lidt i skægget, og pludselig begynder Firefox at hoppe op og ned!!? Jeg reloader siden, prøver et par andre, men ligemeget hjælper det – Det virkede nærmest som en “indbygget feature”, der skulle skræmme folk væk fra at bruge andet en MS´ IE, men det hænger vel nok bare sammen med mit grafikkorts manglende potentiale?! 4. “dohh“… Så kan det sku også være ligemeget – Tid til at formaterer, og starte op på en frisk!

Jeg er ikke meget for det, men det gamle ordsprog: “hastværk er lastværk” rammer vel lige i øjet her … Geee… Nu vil jeg bare gerne have en ny computer, så jeg kan finde ud af hvad jeg gik glip af =;)

Hver gang jeg begynder at lege med Linux igen, er der 1000 ting jeg har glemt (selvfølgelig fordi det ikke sker så tit), men med tiden er jeg blevet bedre til at finde svarene – selvom det ikke altid er samme løsning som jeg brugte sidste, så lykkedes det som regel at komme omkring og få løst et problem.

Langt om længe har jeg så fået "det eye-candy smarteri" til at fungere i min nuværende Linux distribution (Ubuntu 6.10), men denne gang med en window-manager der hedder Beryl!
Rigtig kort sagt så er Beryl en window-manager til x-windows systemer, som giver mulighed for at udnytte OpenGL-acceleration – og med det, kommer en masse fede features.

I-og-for-sig er det vel ikke meget andet end en fryd for øjet! I Linux (generelt), har du mulighed for at have flere skriveborde på én gang – disse kan nu klaskes på en terning, som du har mulighed for at roterer, og på den måde vælge hvilket skrivebord du vil arbejde på …. Jeps pretty cool stuff – og så kan den sågar gøres gennemsigtig!

Men ud over bare at se fedt ud, er der faktisk også kommet nogle anvendelige ting med. Jeg har længe været misundelig på min kærestes Macintosh, mere præcist misundelig på de fede features man har i OS X… med Beryl har jeg dem nu også!
Med Beryl får du en settings-manager, med mulighed for at indstille og tweeke næsten alt, specielt er jeg glad for muligheden for at indstille Screen Edges. Dette er en indstilling, der tricker en feature når du f.eks. kører musen ned i et hjørne – se en mere komplet list over de mange fede features her.

Jeg har brugt denne installations-vejledning, og det fungerede uden problemer:
http://wiki.beryl-project.org/index.php/Install/Ubuntu/Edgy/AiGLX.

Jeg er i skrivende stund i fuld gang med min opgradering, som jeg får at vide vil tage et sted mellem 3-5 timer (dette er over netværk)! Ohhh  well – man kan jo lave arbejde samtidigt.

Jeg må være ærlig, og indrømme at jeg er lidt af en skabs-linux-bruger, men det har tidligere irriteret mig, at man i Linux miljøet har været lidt bagud, hvad angår Firefox releases – Her menes binære releases – ved godt at kildekoden har været tilgængeligt ret hurtigt – men jeg er en af dem, der gerne vil have en pakke som jeg kan klikke og installerer, og ikke selv skulle kompilerer før jeg kan bruge den. I den forbindelse, glæder det mig at se, hvor hurtig man har været ude denne gang. Det er ikke en uge side at Firefox 2.0 blev udgivet, og alligevel er den  allerede med i Ubuntu 6.10.

Derudover kommer 6.10 med Gnome 2.16, OpenOffice 2.0.4 og meget, meget mere… Læs en mere fyldesgørende liste over opdateringer i Edgy Eft hos Ubuntu.

Jeg har i længere tid haft en partition udelukkende til Linux distributioner, bare for at have noget at lege med.
Jeg startede med FreeBSD, hvilket jeg aldrig rigtig fik til at virke. Så kom Lindows (som ikke måtte hedde sådan), og som nu hedder Linspire – men jeg var ikke meget for KDE desktoppen, og Linspires software-politik virkede heller ikke rigtigt for mig.

Endelig har jeg været igenne en 2-3 version af Fedora Core. Fedora er Red Hat baseret og giver mulighed for at vælge meller flere desktops fra installationen, f.eks. Gnome. Faktisk har jeg haft det rigtig fint med Fedora, og jeg må indrømme at der er sket en del forbedringer med tiden, mange ting er blevet gjort en del nemmere fra det originale Red Hat. Det er sågar lykkedes mig at få mit trådløse netkort til at virke, hvilket lader til at være et generelt problem for Linux-nubies som jeg.

Den sidste distro jeg er kommet forbi er Ubuntu, som er Debian baseret. Jeg prøvede Ubuntu 5.10 Breezy Badger lige da det kom ud, og deres installer minder til dels om Fedoras, knap så konfigurerbar og grafisk, men mindst lige så nem at gennemfører.
Forleden prøvede jeg så Ubuntu 6.06 Dapper Drake – og den slår dem alle, specielt hvad brugervenlighed angår! Ubuntus punchline er meget passende “Linux for human beings“. Og det er her LiveDistro-fænomenet kommer ind i billedet.
Jeg havede for nylig smadret min Fedora Core 5 installation, ved at fjolle rundt med XGL og Compiz, da jeg faldt over en blog et sted, som reklamerede for den nye Ubuntu version 6.06. Jeg fulgte et link til siden http://www.ubuntu.com/download, læste ikke specielt grundigt på, og sprang direkte til downloaden og brændte .ISO filen ud på en CD.

Jeg genstartede min computer, og bootede op fra CDen. Som forventet kom en velkendt installations menu frem, og jeg sprang hurtigt videre. Dette tog lidt tid, jeg skulle vælge keyboard settings med mere … og pludselig var jeg igang med Gnome! Nej, der var ikke installeret noget endnu, men jeg kunne bruge systemet (næsten) ligesom om der var. Det er fantastisk – Live Sessions.
På denne måde kan du nemt og hurtigt se om et OS er noget for dig. Du har selvfølgelig nogle begrænsninger, som at skrive til disken, altså gemme dokumenter mm. osv. Men du kan forholdsvis hurtigt få en idé, om dit hardware mm. er kompatible.
Live Sessions er en fed idé i sig selv, men hvad endnu federe er, og dette er nyt i Ubuntu 6.06, at man nu har mulighed for at installerer systemet fra selve denne Live Session. Med andre ord – Du booter fra CDen, leger lidt med systemet, finder ud af at du kan lide det og med et klik på et “install”-icon på desktoppen er du igang. Nemmere bliver det vidst ikke!
Selve installationen foregår meget som du sikkert kender den fra MS Windows, eller Fedoras Anaconda Installer, en grafisk wizard der guider dig igennem de nødvendige opsætninger.

Jeg har så siden opdaget, at der faktisk på ovenstående download side, står skrevet:

En god ting ved at gå fra Fedora (Red Hat) til Ubuntu (Debian), er håndteringen/installationen af software eller pakker. Til dette benytter Fedora YUM og Ubuntu APT-GET. Umiddelbart virker det til at APT-GET er kommet et godt stykke længere en YUM. Som standard benyttes YUM som command-line-tool, dog findes der en GUI, men denne er stadig under udvikling. APT-GET kan også benyttes som command-line-tool, men som standard i Ubuntu findes Synaptic Package Manager (SPM). APT-GET fungerer ligesom YUM vha. repositories, dvs. programmerne har en liste over steder hvorfra de kan søge og hente software. Med SPM kan du søge på en pakke (et specielt program f.eks.) og få en liste over steder hvorfra du kan downloade det. Vælg apply og programmet henter, installerer og sætter de nødvendige settings for dig! Kræver din installation at der også hentes andre pakker (dependencies), søger den også selv for dette. Velkommen til OpenSource-Freeware-land!