Vil du også være med? Del II.

No Comments

Denne post er en opfølger på posten "Vil du også være med?", i hvilken jeg introducerede HTML og CSS, som er grundstenene i processen "at lave en hjemmeside".

Har du læst overstående post, leget lidt med HTML og måske CSS, har du sikkert allerede fundet ud af at man nemt kommer til at "copy/paste" kodestumper igen og igen. Ikke mindst, hvis du har designet din side uden at bruge frames. Med et dynamisk sprog kan du nemt programmerer din side (også i et enkelt dokument) således at designet i sin helhed forbliver det samme, mens du kun skal koncentrerer dig om de forskellige siders indhold. Denne post introducerer sproget PHP, og listen referencer til yderlig læsning.

PHP
Men lad os starte fra starten. Sproget vi tager fat på denne gang er PHP. PHP står for Hypertext PreProcessor – ja, lidt ulogisk, men det fungerer faktisk rigtig godt.
Til forskel fra HTML og CSS som ikke skal installeres før brug, skal PHP installeres på en webserver. Dvs. at du både skal have installeret en webserver samt PHP på din computer, for at kunne komme igang. Alternativet er selvfølgelig, at købe et domæne med server og PHP understøttelse.
Som webserver benytter jeg selv Apache´s webserver, som kan findes på www.apache.com. Installationsfiler til PHP kan hentes fra PHP´s officielle hjemmeside www.php.net. For vejledning til installation af server og sprog, bør du læse de officielle siders vejledninger. Alternativt har www.webcafe.dk nogle udemærkede artikler der beskriver disse skridt.

Fra nu af, antager jeg at du har installeret både server og sprog – Og står sikkert med spørgsmålet "hvad gør jeg nu?".
Som med HTML, har PHP også et start- og slut-tag. PHP starter med  "<?php" eller blot "<?" og slutter med "?>". Ydermere kræves der at filen du skal skrive/programmerer har endelsen ".php".
Mellem start- og slut-tag skriver du din PHP-kode. Efter hvert linie PHP-kode, som bliver udskreveet, skal du afslutte med ";". PHP har den dejlige fordel, synes jeg, at du kan bruge det både som et imperativt, objekt-orienteret og/eller som et funktionelt-sprog. Kender du ikke til de tre ords betydning, skal du ikke tænke mere over det, det handler blot om måden hvorpå du programmerer. PHP udemærker sig ligeledes ved, at du kan, og højst sansynligt vil, bruge HTML i samme fil. HTML-kode skal blot skrives udenfor PHPs start- og slut-tags.

Med et dynamisk sprog skal du til at lege med variabler. Som ordet antyder, kan en variabel antage flere værdier – ergo de er variabel. Variabler i PHP defineres med et dollortegn efterfulgt af et navn. Vi kunne f.eks lave en variabel der hedder "side" således "$side". Du har sikkert set sider, hvor der i adressebaren står noget lignende: "http://www.domain.com/?p=frontpage". "?p" har samme funktion som vores "$side"-variabel.
I din .php-fil kan du nu skrive forskelligt indhold til forskellige værdier til variablen "$side". For at gøre det komplet tager du den simple funktion, kaldet en if-sætning, i brug. En if-sætning bruges til at teste f.eks. en variabel, og skal altid indeholde et logisk udtryk, altså noget der enten er sandt eller falsk.

Eksempel
:

<?php

//ovenfor if-sætningen kan du placerer din banner/menu eller andet ind, der går igen på alle siderne.

if($side == "forside")

{

    echo "Dette er forsiden";

}

if($side == "noget_andet")

{

    echo "Dette er en anden side";

}

//efter alle siderne er skrevet, kan du afslutte din side, igen med noget der går igen på alle.

?>

Du kan nu tilgå de forskellige sider, i samme fil, ved f.eks. i din menu at linke til din fil på følgende måde:

<a href="index.php?side=forside">Forside</a>

PHP kan selvfølgelig bruges til MEGET, MEGET, MEGET mere… som beskrevet tidligere, kan du programmerer i forskellige paradigmer, og sproget har et fantastisk bibliotek af funktioner, som du frit kan tilgå.
For en fuld liste af funktioner indbygget i sproget, kan du fra PHPs officielle side, downloade en dokumentation i flere forskellige formater: http://www.php.net/docs.php.

Jeg håber dette kunne give bare et lille indblik i den dynamiske programmerings-verden. Men som sagt, der er meget, meget mere at hente i PHP – Og der skal også nok komme lidt mere herfra.

For at komme lidt mere igang, kan en google-søgning på php tutorials være en god start.

Vil du også være med?

3 Comments

En blog kan jo fungere på flere måder. Nogle er meget private, forbeholdt familien med familiefotos og generations-træer osv. Andre fungerer som informationssider til folk med samme interesse og andre igen, fungerer ligesom skrivebord for hvad end der lige faldt en person ind.

Før jeg lavede denne blog, havde egentlig ikke gjordt mig så mange tanker om hvad jeg ville bruge den til?! For mig var det mere øvelse i at lave en sådanne, og selvfølgelig fordi jeg synes det kunne være lidt sjovt at agere skribent for lige hvad jeg ville.
Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg vil bruge min blog til. Men efter som jeg jo er teknisk anlagt, og bloggen mere eller mindre opstod fordi jeg kunne, kunne jeg da passende starte med at forklare lidt om processen bag.
Derfor vil denne post fungere som en samling af links til emner og videre læsestof, som kan være en god start til den der gerne selv vil igang med at lave hjemmesider.

H T M L
Noget af det første man bør have kendskab til er HTML. HTML er kort for Hyper Text Markup Language, og er den "markering" man benytter, til at fortælle hvordan en tekst, billede, link eller andet, skal se ud. Standard for HTML er at man har et start-tag og et slut-tag. Således starter en ren HTML-side altid med start-taget <html> og slutter med </html>, ligeledes er en fed tekst markeret således <b>fed tekst</b>.
Denne start/slut-tags-teknik er gennemgående for HTML. HTML kan ses som en ramme hvori man placerer sin tekst, og ligeledes et værktøj til at formaterer sin tekst.
For at få en bedere forståelse af HTML, vil jeg anbefale at læse indholdet på følgende links:
www.html.dk/tutorials/html/.
www.htmldog.com.
www.w3schools.com/html/default.asp.
HTML har indbygget de mest basale funktioner til tekst-formatering, så som fed, kursiv og understreget tekst. Ydermere giver det mulighed for at lave tabeller, som du sikkert kender dem fra regneark, og selvfølgelig mulighed for at indsætte links, billeder og baggrunde. Og mere skal du basalt set ikke bruge for at lave en hjemmeside.

C S S
Med ren HTML finder man hurtigt ud af, at man skal være fandens kreativ for at kunne lave en side der er noget ud over det normale. Det kan være svært at placere forskellige objekter lige hvor man vil, og baggrunde er ikke til at arbejde med. Heldigvis findes der også et værktøj til dette. Dette værktøj hedder CSS, som er kort for Cascading Style Sheet, og er egentligt bare et dokument du laver ved siden at din HTML side(r), og som du refererer til gennem din HTML-side. CSS-dokumentet indeholder et sæt selvdefinerede tags, som igen indeholder regler for hvorledes en side, paragraf, tekst, link eller billede skal udformes.
Idéen er kanon, fordi du nu kun skal skrive dine formateringer op én gang, og herefter blot refererer til den igen og igen. Man finder hurtigt ud af, at man tit skal have formateret noget på samme måde flere gange.
Til den interesserede læser, som gerne vil grave dybere i CSS, vil jeg forslå disse links:
www.html.dk/tutorials/css/.
www.htmldog.com.
www.w3schools.com/css/.
www.csszengarden.com.

Ved gennemlæsning og gennemgang af de forskellige øvelser og eksempler der findes for enden af linksene i denne post, kan du komme langt. Men for at kunne håndterer forme, mails og dynamisk side-generering skal du se nærmere på programmeringssprog som f.eks ASP eller PHP (som denne side er lavet i) – Dette afsnit gemmer vi dog til en anden god gang.
Jeg håber I kan bruge nogle af overstående links – De har i hvert fald hjulpet mig godt på vej i sin tid.

Newer Entries