Jeg har i længere tid gået og tænkt lidt over, om jeg ikke kunne få lidt mere indhold ind på min blog...
Jeg kommer forbi mange blogs som f.eks. har et plugin der viser personens sidst afspilede musik numre, eller posters af de spil personen spiller pt., projekter som en udvikler arbejder på osv. - Lidt ligesom jeg har min Flickr Feed, altså små widgets som kan være med til at der sker lidt mere på siden.
Og så har jeg længe ikke rigtig vidst hvorfor jeg har den "nyheds post" som du pt. finder nederst på siden. For læææænge side, da jeg besluttede mig for at lave dette site, brugte jeg den lidt som en todo/updater, altså et sted hvor jeg kunne skrive et par linier om de sidste nye tiltag jeg havde lavet på sitet - dette bliver den vel til dels også brugt til stadigvæk, men nu tror jeg nok, at den skal til at have et lidt andet formål.