Validér dit site

May 9, 2007

... og det er ikke bare mit gode råd.

At en side, eller et site, er valid, vil sige at det overholder de standarder der nu en gang er blevet bestemt. W3C er organisationen der står for at bestemme hvordan standarden for f.eks. (X)HTML skal være. W3C er en samling af eksperter, som arbejder sammen med folke indenfor feltet - og der er selvfølgelig en grund til at de har bestemt de ting, de har. Målet med W3C er, som de selv skriver:

To lead the World Wide Web to its full potential by developing protocols and guidelines that ensure long-term growth for the Web.

Hvorfor validerer?
At en side ikke overholder W3C standarderne, behøves ikke nødvendigvis at betyde, at denne ikke kan vises - det findes der alt for mange eksempler på. Browsere er i forhold til f.eks. JavaScript og PHP, med HTML meget mere fleksibelt, og overbærende mht. syntaks. En HTML-side giver f.eks. samme visuelle resultat, om man vælger at skrive alle HTML-tags store eller små, selvom standarden beskriver noget andet [kilde: W3C: Why Validate?].

At en side kan validere er et kvalitetsstempel, men det er et stempel som er værd at gå efter. Som postuleret ovenfor, afhænger en ikke-valid side af browserens måde at håndterer ”fejl” på. Dette betyder at en side som ikke validerer, ikke nødvendigvis ser ens ud i forskellige browsere, da disse kan implementerer forskellige måder at håndterer ”fejlen” på. Dertil kommer at sider som ikke validerer, ofte har svært ved at fungerer med andet end ”den traditionelle måde at bruge en browser på”, altså f.eks. via stemmestyring brugt af en handikappet person.

I en lidt anden kontekst, er der megen diskussion på nettet, om hvor lidt og hvor meget søgemaskiner tager højde for validering. Umiddelbart lader det ikke til at have den store indflydelse på, om dit site bliver indekseret eller ej, men samtidigt lyder det ande steder, at søgemaskine-robotter vil kunne indeksere dit site hurtigere og mere præcist hvis du overholder standarderne.

Uanset formål og strategi, er det en god idé at overholde standarderne – om ikke andet er det med til at vise dine brugere, at kvalitet betyder noget for dig som ejer af sitet, og kan på den måde være med til at din side virker mere troværdig.

Hvordan kan jeg validerer mit site?
Som jeg har skrevet tidligere, finders der adskillige værktøjer, som kan være behjælpelig med at validere dit site. Det væktøj jeg bruger 99% af tiden, er et addon til Firefox kaldet Webdeveloper Toolbar. Rent faktisk er featuren i dette addon blot en integreret måde, at arbejde sammen med W3C egen online validerings service http://validator.w3.org/, og det er jo W3C, der i sidte ende bestemmer hvad er valid og hvad ikke er.

Online servicen fortæller dig ikke bare om din side er valid eller ej, den fortæller dig også hvor evt. fejl findes, samt kommer med idéer til hvordan du kan rette op på fejlene. Validering er forholdsvist nemt, men som du nu har læst, har det altså en eller flere betydninger - så brug det.

Comments

comments powered by Disqus