When The Lights Go Down

Dec 10, 2006

When The Lights Go DownSom studerende har jeg set mig nødsaget til at have studiejob ved siden af bøgerne... og det skulle egentligt ikke lyde negativt, for på mit job sker der nogle underlige (læs: sjove) ting, fra tid til anden, som jeg sikkert ikke ville have oplevet, havde det ikke været for mit job.

Ca. seks gange om måneden, trækker jeg i uniformen, med hvid skjorte og slips, og kalder mig natportier på et hotel her i Aalborg. Og i løbet af de 7½ time min vagt tager, er der intet der er vidst. Det er ufatteligt hvad man kommer til at se - tit og ofte lidt skræmende faktisk. Her kommer den lægeste post jeg længe har skrevet, og dog kun en kort introduktion til mit job i natten...

Jeg har tit stået overfor et voksent menneske, som f.eks. ikke har haft den fjerneste anelse om hvor han/hun boede på hotellet, eller om det overhovedet var det rigtige hotel (sker faktisk tit), og tænkt "så kan det da vidst ikke blive meget værre!". Ti minutter senere, kan jeg på en af mine rutinemæssige turen rundt på hotellet, støde på en fuld nordmand med pis og pizza på bukserne, sovende i en af hotellets bløde Chesterfields - Svært at have respekt for - men jeg må selvfølgelig følge personen i seng. Engang sov en sådanne gæst så godt, at jeg blev nød til at give ham en lille lussing, før der kom liv i ham - believe it or not, han var faktisk glad for at jeg fulgte ham "hjem". Andre gange må man forklare folk, at planterne ikke er sværd man fægter med, at isterninger skal i noget man drikker og ikke kastes med på gangene, at det ville være en hel del bedere at bruge toilettet, end at brække sig ud af viduet, at man nok lige skal tage noget tøj på, når man går rundt på hotellet osv... Sådan er der så mange dumme ting, som man ikke altid forstår, at folk ikke finder naturlige - Men så er der heldigvis også de gode og sjove oplevelser.

Jeg har nu været på hotellet i et par år efterhånden, og jeg bliver ved med at blive overrasket?! Mens jeg var under oplærring hørte jeg jo alle historierne fra de tidligere og nuværende potter. Den sidste nat jeg stod sammen med en af "de gavede" kom en fuld skaldet stoder ind og bad om et værelse. Det var ikke ligefrem den type vi normalt ligger på knæ for, så han blev forklaret (i en venlig tone) at vi detsvære ikke havde nogle værelser tilbage... Det kunne han ikke helt forstå, og reagerede med: "Ved du hvad jeg tror? Jeg tror bare du er en grim lille kælling - du skulle have nogle tæsk!". Jeg var måløs, og faktisk lidt bange for hvad det skulle føre til, men min makker-pot tog det meget roligt. "Nå - Men det ændre altså ikke så meget på antallet af værelser", hvorefter manden gik ind i døren (bogstavlig talt), bandede lidt og forsvandt ud i natten... ti minutter senere kom han tilbage og sagde undskyld? Det var alt sammen meget underligt på det tidspunkt, men den slags har jeg nu (næsten) vænnet mig til.

Kort tid efter var det min første nat alene på tjansen. Der var heldigvis ikke nogle ubehagelige oplevelser, men et par gange senere var jeg ude for en lidt sjov oplevelse. Jeg sidder i receptionen, i vores baglokale, og læse på noget skolearbejde. Det var en almindelig hverdag, og der var musse-stille. Pludselig hørte jeg noget ude i receptionen, "pssst, hallo - er der nogen?". Jeg gik ud bag desken, men kunne ikke umiddelbart se nogen. Så kom det igen, "pssst, her over. Kan du ikke lige komme og lukke mig ind". Bag en væg stak en ældre mands hoved frem, han sagde at han var kommet til at lukke sig ude. Han virkede lidt genert, måske en smule forviret, som han stod der og kun hovedet stak frem. Jeg har et A-nøgle kort på mig hele tiden, så jeg kan komme ind over alt, så jeg gar over til ham, for at høre nærmere. Da jeg kom rundt om hjørnet, stod han der, vel ca. 60 år gammel, splitter nøgen og holdte sig for dilleren! "Jahh - Du kan jo nok se at vi ikke kan have mig rendende rundt sådan her!" sagde han mens armene røg i vejret - "Nej deeet ..." stammede jeg lidt forlegen, mens jeg tænkte at jeg aldrig vil blive gammel. Jeg fulgte den gamle tilbage til hans værelse - som lå to etager over os! På vejen fortæller han, at han vågnede op og skulle tisse, men kom til at gå ud af den forkerte dør. Jeg kunne ikke lade være at tænke "Du undrede dig ikke over hvor stort dit badeværelse pludseligt var? Og at der ikke var noget toilet, da du åbnede døren". Den gamle mand blev lukket ind på sit værelse, og på tilbagevejen kunne jeg ikke lade være med at grine lidt for mig selv.

I sidste uge var jeg så på igen. Det var en torsdag, hvilket til tider betyder at fulderikkerne skal ud og more sig. Der var dog meget roligt på hotellet, og alt virkede til at det ville blive en stille og rolig aften. Det var det nu i og for sig også - havde det ikke været for en den ca. ½ time jeg førte en, hmmm well, noget sær samtale med en ælre tosset dame. Klokken var ca. 03.00, da damen med de blå tænder træder ind ad døren. Hun havde et pjusket hekse-hår, ja - hun var som taget ud af en tegnefilm - dog rimelig almindelig klædt. Jeg var ikke i tvivl om, at det ikke var en gæst fra hotellet, og da hun åbnede munden, blev det ligesom slået fast med syv-tommer-søm. Hendes ingangsreplik: "Titanic went down ... how do we move along?" - Jeps, så var stilen ligesom lagt. Først prøver jeg at ignorerer hende, men hun bliver ved med at stå og mumle værs. Det er langt fra første gange, at jeg møder et sådanne menneske i natten, og på et tidspunkt bliver man nysgerrig. Hvordan og hvorfor er hun blevet som hun er? Hvad og hvornår gik det galt - for det gjorde det! Jeg træder roligt ud fra baglokalet, og spørger om jeg kan gøre noget for hende, men jeg får ikke noget direkte svar. Hun blander konstant dansk og engelsk, uden at tale hverken det ene eller det andet særlig godt. Min nysgerrighed tager over, og jeg spørger om hun har boet i USA. "Yes, on Broadway engang". Hun har ticks, øjnene flakker rundt i hovedet på hende, mens hun forviret ser sig til højre og venstre. Hun var skuespiller engang begynder hun ... "Nu er jeg artist - painter, ser du"... hun er sulten, men jeg har ikke noget at spise på den tid af natten - så hun tager en Smirnoff Ice i stedet for (hmmm). Mens hun står der, med blå tænder efter at have drukket lidt for meget rødvin, en smøg i den ene hånd og en sodavandsdrink i den anden, kan jeg ikke lade være at prikke lidt til den. Hun ville jo gerne udstå som en "normal" person, godt nok artist jo. "Hvad laver du egentligt her?" spørger jeg, "Ja - jeg tænker, kom du bare lige forbi her kl. 3 om natten og skulle have en drink?". Jeg vidste med det samme, at den ikke helt faldt i god jord, og det var nu heller ikke meningen - jeg var interresseret i at høre hendes historie. Som man kunne forvente blev hun en smule fornærmet "Hvad mener du sådan grønlænder, du mener jeg har vadet rundt nede på havnen eller hvad?" sagde hun, nu faktisk rimelig flydende dansk. "Det sagde jeg ikke..." sagde jeg, "jeg spørger bare - hvad har du lavet før du kom herind, klokken er jo temmelig mange?". Hun begyndte at forklare, at hun havde fulgtes med nogen hun kendte, som lige var gået forbi - Men hun var så glad for det her sted, og kom her tit. Nu kom hun forbi igen, og tænkte om jeg ikke lige kunne give hende adressen på en Roger Tweten, hans skulle havde boet her engang? Jeg gik om bag en computer og googlede lidt ... ikke at jeg nogen sinde havde tænkt mig at give hende nogen information om vores boende gæster, om så jeg muligvis kunne. Hun begyndte at fortælle at de var gamle venner osv. men pludselig stoppede hun op. Ticks igen, øjnene rullede et par gange, og hun sagde "Hvem er det der snakker?". Vi var de eneste to i receptionen. "Det er det lille 42" fjernsyn lige derover." sagde jeg (måske) lidt hånligt. "Nååhhh... nogen gange tror jeg det er min mor?!" sagde hun som var det den naturligste forklaring på lyden af en speaker fra TV2 News. I næste nu falder nogle brocure på gulvet, og jeg som nu synes det er ved at blive sjovt, siger hurtigt "det er  bare spøgelserne"... Hun stire tomt på mig - "No it is God! Are you afraid of God?". Ja, det var vel hvad jeg kunne forvente af svar, og ved ikke helt hvad jeg skal sige til det. Jeg samler brocurene op, som blot er faldet ned pga. vinden, da jeg var ved at lufte, og siger "Nej - er du?". "No no no, I´m jews" siger hun, hvilket sætter mig endnu mere af. Så begynder hun på en helvedes masse religiøst snak, og ender med gentagende gange at spørge: "Do I look like a jews?" - Og ja, hun sagde jøder i flertal? Det hele ender med at hun bæller sin Smirnoff og siger at hun nu vil gå hjem og male et maleri til hotellet!

Bagefter kom jeg til at tænke på, hvordan jeg havde håndteret situationen, og om jeg skulle have gjort det anderledes. Nu var klokken ca. 03.00 på en almindelig hverdag/nat, så der var selvfølgelig ikke andre gæster til stede - men mon ikke hun havde fået et løftet øjenbryn eller to, havde der være det. Det er en problemstilling man tit kan komme i. Der er jo egentligt ikke noget forkert i at en person kommer fra gaden og vil købe noget i vores bar/restaurent - Det er trods alt en af vores indtæktskilder, men skal alle have lov? Og hvis nogen ikke skal, hvordan siger man det så pænt? Ligeledes kan man til tider blive i tvivl om man skal bede en gæst gå, når de tror man har tid/lyst til timers snak om alt og intet. Er det mig der er usocial, eller er det personen overfor der ikke har noget liv? Og hvordan kommer man videre... "Titanic went down ... how do we move along?".

Comments

comments powered by Disqus